Psykologi handler først og fremmest om konflikthåndtering og om at forbedre livskvaliteten. Erhvervspsykologi er sådan set almindelig psykologi. Men med fokus på at konflikthåndtering og forbedring af arbejdsklimaet i virksomheder.
Konflikter er daglig kost for os alle. En god livskvalitet betyder at vi
- Har lært at undgå unødvendige konflikter. Men det er ikke så ligetil. Fordi nogle konflikter kan og skal ikke undgås. Du kan sagtens læse, eller gøre en situation værre, både ved at takle og ved at undgå en konflikt. Så det er altid en følsom affære.
- Har lært at håndtere de uundgåelige konflikter. Heller ikke dette er nemt. Især når du leder en virksomhed. Du skal være både indsigtsfuld og følsom. Men når situationen kræver det, skal du også stå fast og måske endda være hård.
At blæse og have mel i munden
Sådan kan det nemt føles, når du som chef skal blande dig i, og løse konflikter i virksomheden. Du kan nemt ende i en situation hvor der simpelthen ikke er noget at vinde. Uanset hvordan du prøver at løse en konflikt, kan du ikke finde en god løsning. Det kan være en enorm belastning.
Det er også en belastning du måske slet ikke er gearet op til at klare. Konflikter i en virksomhed er uundgåelige. Men hvem siger at det skal være lederens opgave at løse dem?
Du har helt sikkert specialister til alle mulige formål og opgaver. Så hvorfor ikke også sætte specialister på de psykologiske udfordringer?
Det er hvad du kan bruge en erhvervspsykolog til.
Erhvervspsykologer tager sig af personer og virksomheder
En virksomhed består i grund og bund af de personer der udgør den. Hver medarbejder bringer sin personlighed med på arbejdspladsen, på godt og ondt.
En erhvervspsykolog kan tage sig af både de personlige problemer og virksomhedens problemer. Med virksomhedens problemer menes her de problemer der opstår pga. sammenspillet af de enkelte personligheder.
En god erhvervspsykolog kan gøre underværker for arbejdsklimaet i en virksomhed. Det er selvfølgelig ikke gratis. Men det er i langt de fleste tilfælde en rigtig god investering. Et godt arbejdsklima kan direkte mærkes på bundlinjen.
Et godt arbejdsklima kræver en aktiv indsats og pleje
Et godt arbejdsklima kan sagtens opstå spontant. Men lige så spontant kan det vende. Det kræver bare en eller to medarbejdere der er i en krise. Eller en dårlig gruppedynamik. Den kan opstå når som helst, fx pga. pres eller stress i forbindelse med en arbejdsopgave eller en kunde.
Det kan betale sig med lidt forebyggende arbejde. Du skal regne med at problemer vil komme, før eller senere. Så handler det om at være forberedt.
Et sikkerhedsnet for de ansatte
Det er også vigtigt at alle medarbejdere føler sig tryg og sikre. Ikke mindst igennem en god arbejdsløsheds forsikring. Dvs. medlemskab i en a-kasse.
Det er først og fremmest medarbejdernes personlige ansvar. Men indimellem har nogle medarbejdere, især de unge og uerfarne, brug for et kærligt spark.
Tidligere har fagforeningerne varetaget disse virksomhedspædagogiske opgaver. Men fagforeninger er ikke længere hvad de har været. Der er heller ikke længere en tvungen tilknytning mellem fagforeninger og a-kasserne.
Det er helt sikkert en af årsagerne at mange unge nedprioriterer medlemskabet i en a-kasse. Og her kan du måske gøre noget for dem, ved at oplyse dem om vigtigheden. Det viser at du er opmærksom på dine ansattes velfærd, også udover dit umiddelbare ansvar. Også dette er med til at skabe et godt arbejdsklima.
Artiklen er udtryk for skribentens holdning og indeholder ikke redaktionelt materiale.